Formålet med den nye pædagogisk ledet legeplads er, at den bliver et samlingssted for områdets børn og unge i aldersgruppen 10 til 17 år – men også for borgere i andre aldre, der bruger og bor i den nye bydel.
Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge udtaler sig: Legepladsen skal være en oase for familier på og omkring bydelen – men også for den kommende skole, som på sigt kan bruge legepladsen til kreativ og nytænkende undervisning under åben himmel. Vores pædagogisk ledede legepladser er værdifulde samlingssteder for børn og voksne på tværs af Aarhus
Kajak, dykning, BMX og basket er bare nogle af de aktiviteter til både vands og lands, som børn og unge kvit og frit kan prøve kræfter med på den nye legeplads. Hvilket skal være med til at skabe et fedt miljø, der er mangfoldigt, stemningsfuldt og spændende for børnene og de unge.